En hyggelig andelsforening på Østerbro

A/B Nymindegaards historie

AB Nymindegaard blev dannet den 3.marts 1926 med 200 lejligheder, som både var leje- og andelsboliger. Lejeværdien blev beregnet til gennemsnitlig 11,85 kr. pr. m2. Kun 80 af de 200 lejligheder havde brusebad. Ikke alle boliger var lejet ud, hvilket formentlig skyldes de strege andelsbetalingsvilkårene. Dette blev der ændret på i december 1926.

Allerede fra foreningens start besluttede man at leje de 4 butikker ud i hjørnelejlighederne, og der har fx været ismejeri, grønthandler og manufakturhandler. I 1974 blev hjørnelejlighederne lavet om til beboelse, da konkurrencen fra supermarkerne blev for stor, og butikkerne måtte lukke.s

Gennem tiderne har der været forskellige emner, som har optaget foreningen. Således har larmende børn i gården, tv-antenner og udskiftning af vinduer været på dagsordenen på generalforsamlingen. 

Foreningen har forskellige traditioner, som er kommet til gennem tiderne. En af de ældste traditioner er fastelavn, som er blevet afholdt i mere end 50 år. Sommerfest, juletræs tænding og halloween er kommet til og er den del af foreningens sociale aktiviteter.

I dag er foreningen en moderne andelsboligforening, der huser unge, gamle og børnefamilier.