Et dejligt sted at bo
A/B Nymindegaard er beliggende på ydre Østerbro, i grønne og rolige omgivelser. Her er man tæt på alt og kan på få min. besøge Fælledparken, Kildevældsparken, Østerbro Svømmehal samt Østerbrogade med spændende butikker og cafeer. Om sommeren kan du tage på Svanemøllen eller Hellerup strand og bade i Øresund. Alternativt kan du blive hjemme og nyde vores skønne gårdanlæg med legeplads til de små og grønne områder.
Alle veje fører til Østerbro
Sådan burde ordsproget være, da man på ydre Østerbro har mange muligheder for at komme rundt i København. Der er 10 min. gang til Svanemøllen eller Ryparken station – hvor du kan være på Nørreport station på kun 9 min. Alternativt kan du vælge buslinjerne 1A eller 184/350S, som tager dig til henholdsvis Kongens Nytorv samt Nørreport. Endelig er der 2 metrostationer på M3 under 10 mins gang væk. Er du ikke til offentlig transport – er du velkommen til at parkere bilen i området. Og er du på cykel – er du velkommen til at parkere i cykelskuret i gården eller i en af de mange cykelkældre.
Stor andelsforening
Andelsboligforening Nymindegaard blev stiftet i år 1926 – det er dermed en gammel andelsforening. Vores ejendom er bevaringsværdi og vi sørger for hele tiden at holde ejendommen flot og velholdt.
AB Nymindegaard er selvadministrerende og har i dag en sund og solid økonomi, hvor det er vigtig for os at have en fornuftig andelskrone. For at se mere om andelskronen og forenings økonomi – se her
Lejlighederne
Foreningen består i dag af 153 andelslejligheder i forskellige størrelser. Det er lyse og indbydende lejligheder i størrelsesordenen 55 kvm til 164 kvm.
Høj service
Der er 3 vaskerier i kælderen, Cykelværksted, barnevognsskur, gratis fælles gas grille, havemøbler til fri afbenyttelse, udendørs tørre områder, billigt tv og internet. Fuldtids varmemester der hjælper andelshavere og passer og plejer ejendom og gårdanlæg i samarbejde med ABC rengøring. Herudover har vi et kontor som er åbent hver onsdag fra 18.30 til 19.00.